Grønt er godt og en vis form for frodig vildskab hist og her i haven kan være særdeles charmerende. Men når det kommer til terrassen, skal der helst skal være lidt pænt, rent og ryddeligt. Ellers er det simpelthen ikke hyggeligt.
Især om sommeren fungerer terrassen nemlig som en direkte forlængelse af køkkenet og de indendørs stuer. I juni og juli er det her man indtager – og ofte også tilbereder - de fleste af sine måltider, og det er også her man sidder og slapper af med en kop te i løbet af dagen, eller samles når man har venner forbi til et glas vin.
Lige præcis på terrassen er grønne alger på møblerne og ukrudt mellem fliserne hverken kønt, lækkert eller 'rustikt charmerende'. Derfor starter en nye havesæson for de flestes vedkommende med at give møbler, fliser og trædæk en ordentlig overhaling.
Før i tiden kunne man vælge mellem to modeller, hvoraf ingen af dem var specielt attråværdige: 1: Ned på knæ og i gang med en lang og sej omgang knofedt eller 2: Frem med de helt skrappe, stærkt forurenende og i øvrigt forbudte kemikalier.
Effektivt og godkendt til øko-brugHeldigvis er der i de sidste år udviklet nogle naturlige produkter, der både er nemme at bruge, særdeles effektive og 100% uskadelige for miljøet. Og med en kombination af ECOstyle
AlgeFri og ECOstyle
Ultima Ukrudtsbekæmpelse kan terrassen med en meget begrænset indsats hurtigt befries for selv de mest fastgroede alger og sejlivede ukrudtsplanter som skvalderkål, mælkebøtter og tidsler.
Begge produkter er fremstillet af ufarlige bestanddele, der i forvejen findes i naturen. Det aktive stof i AlgeFri er noget så fredeligt som mættede fedtsyrer – den samme type fedtsyrer, som findes i f.eks. smørproduktet Kærgaarden. Når midlet sprøjtes på den grønne belægning 'punkterer' fedtsyrerne algernes forholdsvis store og bløde planteceller, hvorefter de vil begynde at visne. Allerede et par timer efter behandlingen vil du kunne se effekten, og efter 1-2 dage kan de døde alger simpelthen fejes væk.
Ultima er baseret på de samme slags mættede fedtsyrer, men er desuden tilsat en lille 'snaps' af en mild form for væksthæmmer, der forhindrer rodukrudtet i at sende nye skud op. Stoffet bruges også til at forhindre spiseløg i at spire i løbet af vinteren, og det er helt uskadeligt for mennesker.
Ultima er særlig egnet mod genstridigt rodukrudt mellem fliserne. Når man ikke pr. håndkraft kan få luget rødderne med op, vil ukrudtet nemlig efter kort tid begynde at skyde igen og i værste fald kan det helt ødelægge en terrasse ved at mase sig op mellem fliserne og få dem til at ligge ujævnt, så der til sidst ikke er andet at gøre end at pille hele belægningen op og starte forfra.
Øko-kit til lækker terrasse uden alger og ukrudt
ECOstyle AlgeFri er et organisk fedtprodukt, der i løbet af kort tid blive nedbrudt til kul og vand – altså ting, der i forvejen findes i jorden, og som ikke på nogen måde f.eks. forurener grundvandet eller forstyrrer jordens mikroorganismer. AlgeFri er i øvrigt det eneste produkt på markedet, der er godkendt af Miljøministeriet til bekæmpelse af alger.
- AlgeFri klar til brug pumpespray med 750 ml, 30 kr.
- AlgeFri, koncentrat (fortyndes 10 gange), 500 ml, 50 kr.
- AlgeFri, koncentrat med 1 liter, 80 kr.
ECOstyle Ultima.
Ultima er baseret på de samme slags mættede fedtsyrer som AlgeFri, men er desuden tilsat en lille 'snaps' af det vækststoppende stof maleinhydracid - en mild form for væksthæmmer, der forhindrer rodukrudtet i at sende nye skud op. Alle ingredienser er næsten helt nedbrudt efter et par dage, og 100% nedbrudt efter 10 dage. Som i AlgeFri er restproduktet kul og vand.
- Ultima Ukrudtsbekæmpelse klar til brug spray med 750 ml, der rækker til ca. 500 ukrudtsplanter koster 100 kr.
- Koncentrat med 500 ml, der rækker til ca. 4.000 ukrudtsplanter koster 174 kr.
- 1 liter koncentrat til 8.000 ukrudtsplanter koster 299 kr.