Du er her

Mere om ukrudt

Her kan du finde mere info om diverse ukrudtsplanter.
Ager-padderok

En flerårig urt med en opret vækst. Planten danner to slags oprette eller opstigende skud: Forårsskud, som er brunlige, fordi de mangler klorofyl, og som danner sporer. På disse skud sidder de endestillede, kogleagtige sporehuse.
Sommerskuddene er derimod grønne og har fotosyntese i både skud og blade. Alle skud er furede, leddelte og hule (undtagen ved leddene). Fra hovedskuddets led dannes der kransstillede sideskud, der er bygget ganske som hovedskuddet. Bladene er bittesmå og skælformede, og de sidder i kranse ved leddene enten på hovedskuddet eller på sideskuddene. 

Rodnettet består af et dybtliggende og vidt forgrenet netværk af jordstængler og nogle spinkle trævlerødder.

Ager-Padderok kan bekæmpes med TopGun Finalsan. Men på grund af de dybtliggende rødder, kan der ikke forventes langtidsvirkning ved en enkelt behandling og genvækst må forventes.

Burresnerre

En enårig plante med en opstigende eller klatrende vækst. Stænglerne er spinkle, firkantede og udstyret med talrige, krogformede børster, som hjælper planten med at komme til vejrs. Bladene sidder kransstillet, og de er omvendt ægformede, men smalle og helrandede. Begge sider af bladet er lysegrønne og både bladrand og midterribbe er dækket af krogformede børster. Blomstringen sker i juli-september, hvor man ser de hvide, 4-tallige blomster sidde på lange stilke fra bladhjørnerne. Frugten er kugleformede delfrugter, der er beklædt med de samme tornagtige og krogformede børster som resten af planten. 

Rodnettet er forholdsvist svagt og fint. Rodnettet indeholder et rødt farvestof, som svarer meget til krap. 

Højde x bredde og årlig tilvækst: 1,50 x 0,50 m (150 x 50 cm/år).

Burresnerre kan bekæmpes med TopGun Finalsan.

Almindelig Mælkebøtte

Almindelig Mælkebøtte (Taraxacum officinale) - også kaldt løvetand eller Fandens mælkebøtte - er en 15-45 cm høj urt med grundstillede blade og flere centimeter brede, enlige, gule blomsterkurve, der sidder på hule stængler uden blade. Alle dele af planten rummer en hvid, mælkeagtig, latexholdig saft. Den er meget almindelig i hele Danmark på lysåbne steder.

Mælkebøtte formerer sig uden forudgående befrugtning (apomixis), hvilket betyder at Mælkebøtte kan opdeles i en lang række såkaldte småarter. De omkring 400 småarter i Danmark opdeles i 9 sektioner. Alm. Mælkebøtte er navnet på en af disse sektioner. Den kaldes også Vej-Mælkebøtte (Taraxacum sect. Taraxacum eller Taraxacum sect. Ruderalia). Sektionens småarter kendes blandt andet på deres omkring 5 cm brede blomsterkurve.

Mælkebøtte kan bekæmpes med TopGun Finalsan. 

Ager-tidsel

Ager-tidsel (Cirsium arvense) er en 50-100 cm høj urt. Ager-tidsel er en flerårig urt, som tilhører Kurvblomst-familien. Væksten er opret med stive, furede stængler. Bladene er spredtstillede, ægformede og bølgede, men også fligede med tornet-tandet rand. Oversiden er mørkegrøn, mens undersiden er gråhåret.

Blomstringen sker i august-september, og de små rødlilla enkeltblomster sidder i oprette kurve, som igen er samlet i endestillede halvskærme. Arten er særbo, så det er kun de hunlige planter, der danner frø. Hvert frø har en fjerformet fnok.

Rodnettet består af vandrette jordstængler, som kan ligge i 1–2 meters dybde og gerne i komprimerede jordlag. Derfra skyder lodrette skud op til overfladen. Desuden bærer jordstænglerne almindelige rødder. Denne voksemåde gør, at Ager-tidsel kan danne tætte bestande, som dækker jorden fuldstændigt.

Ager-tidsel kan bekæmpes med TopGun Finalsan.

Canadisk Bakkestjerne

Canadisk Bakkestjerne er en enårig urt med en slank, opret vækst. Stænglerne er hårløse og glatte eller lidt ru, og de bærer spredte blade, der er smalt lancetformede med bølget rand. Over- og undersiderne er ensartet, lyst grågrønne.

Blomstringen sker i juli-august, hvor de små kurveblomster er samlet i grenede toppe. Hver enkelt blomst består af oprette, tungeformede, hvide randkroner og gule, rørformede skivekroner. Frugterne er nødder med fnok.

Rodnettet er forholdsvist spinkelt og trævlet.

Canadisk Bakkestjerne kan bekæmpes med TopGun Finalsan.

Almindelig Kvik

Almindelig Kvik er et flerårigt græs. Vækstformen er først tuedannende, men den bliver snart fladedækkende. De bladbærende stængler er lyst grågrønne og hule med tydelige knæ. Bladene er linjeformede og spidse med skarpt takket (skærende!) rand. Oversiden er ru og mere eller mindre behåret. Farven er grøn, grågrøn eller blågrøn på begge sider. De blomsterbærende stængler bærer toradede, siddende småaks, som bærer de gule støvdragere frit fremme. Frøene er nødder, der modner godt og spirer særdeles villigt.

Rodnettet består af leddelte, hvide jordstængler og trådagtige finrødder. Jordstænglerne kan vokse 60 cm eller mere ud fra den oprindelige plante, og de kan findes ned i 20 cm dybde. Fra hvert led af jordstænglen kan der dannes en ny plante.

Højde x bredde og årlig tilvækst: 1 x 0,20 m (100 x 20 cm/år), heri ikke medregnet spredning via rodskud.

Almindelig kvik kan være vanskelig at bekæmpe på grund af tætheden i planten og det store rodnet.  Ofte vil det være nødvendigt at genbehandle nye skud fra gamle planter.

Almindelig kvik kan bekæmpes med TopGun Finalsan. Ved sprøjtning skal du være ekstra opmærksom på at få dækket planten grundigt.

Strandvejbred (Plantago maritima)
Strandvejbred

Strandvejbred (Plantago maritima) er en flerårig urt med en grundstillet roset af blade.

De enkelte blade er linjeformede, kødfulde og helrandede eller undertiden fjernt tandede.  

Blomstringen sker juli-september, og blomsterne er samlet i endestillede aks på særlige, oprette og trinde, svagt hårede stængler. Blomsterne er uanselige, men de store støvdragere er gule. Frugterne er kapsler med 2-4 frø i hver. De spirer villigt under de rette betingelser. Rodnettet består af en kort pælerod med talrige, trævlede siderødder.  

Strandvejbred er ca.15 cm bred, 25 cm høj og dette vokser den hvert år. Op til 30 cm høje blomsterskafter kommer derudover.  

Strandvejbred er udbredt langs den nordlige halvkugles tempererede og arktiske kyster.

Strandvejbred er en kosmopolitisk strandplante, og finder man den midt inde på kontinenterne, er det oftest ved saltkilder. Planten er tilpasset nicher, hvor evnen til at tåle høje koncentrationer af salt er afgørende. I Danmark er den meget almindelig på strandenge, helleanlæg og kan også ses langs veje, der bliver saltet kraftigt hver vinter.  

Planten kan bekæmpes med TopGun Finalsan.

Kæmpe-Bjørneklo (Heracleum mantegazzianum)
Kæmpe-Bjørneklo

Kæmpe-Bjørneklo (Heracleum mantegazzianum) er en toårig, urteagtig plante.

Den kan dog blive flerårig, indtil den får lejlighed til at blomstre. Væksten er kraftig og opret med en hul stængel, der kan være op til 10 cm i diameter.  

Den har spredte, røde pletter, og bærer stive hår. Grundbladene, som dannes det første år, er meget store og dybt indskårne med groft tandede lapper. Blomstringen sker andet år i juni-juli, og den består af endestillede storskærme med flere linjeformede svøbblade. Storskærmen er bygget op af 50-150 småskærme, der hver har nedadrettede småsvøb. De enkelte blomster er hvide og mere eller mindre uregelmæssige. Frugterne er flade og glatte med en ubehagelig lugt. De spirer meget villigt.  

Planten er giftig og fremkalder fotodermatitis, dvs. brandsårsagtige skader, hvor plantesaften rammer huden og derefter bliver belyst af solen.  

Den er naturaliseret overalt i Europa, hvor den invaderer steder med let skygge, vedvarende fugtig jord med et højt indhold af humus og næringsstoffer. Den stammer dog oprindelig fra den nordlige kæde i Kaukasus, hvor den findes i enge, lysninger, skovbryn, skove og ofte langs vandløb. I disse bjerge er der en årlig nedbør på 1.000-2.000 mm og et tempereret, fastlandsklima.  

Bjørneklo kan bekæmpes med TopGun Finalsan.

Søgefelt