Du er her

SluXX HP

SluXX HP

Sneglemiddel til brug i alle typer landbrugs- og gartneriafgrøder
Mest aktivt stof pr sneglekorn - 3% ferrifosfat
60 granulater pr m2 (7 kg/ha)
30% flere sneglekorn pr. kg. produkt ift. konkurrerende produkt
Mest robuste granulater
Regnfast op til 6 uger og op til 24m spredebredde

SluXX HP er et 100 % selektivt sneglemiddel til professionel anvendelse inden for bl.a.  landbrug og gartneri.

Produktet er udviklet som et granulat, som sneglen skal spise for at få effekt. Granulaterne er attraktiv føde for snegle. Virkningen af SluXX HP indtræder hurtig efter at være blevet spist. Sneglen stopper videre fødeindtagelse for altid og søger skjul fortrinsvis i sprækker i jorden. Det er grunden til, at der ikke ses døde snegle på jordoverfladen.

Granulaterne er stærkt blå, hvilket gør det let at følge med i, hvor mange granulater sneglene har spist.

Generelt om sneglebekæmpelse

Snegle skal bekæmpes tidligt mens de er små og forekommer fåtalligt. Snegle kan under de rette forhold give 100 % skade på afgrøden i løbet af 2-3 dage. En snegl producerer op til 500 æg på en sæson, og de nyklækkede snegle er formeringsdygtige efter blot 6-8 uger. Det er grunden til at kan ske en voldsom opformering i samme vækstsæson.

Er der flere snegle på arealet, end der er udspredt granulater til i første omgang, vil arealet ikke være beskyttet mod snegleangreb, og arealet skal genbehandles. På meget udsatte arealer, eksempelvis langs skovbryn, hegn og på knoldede arealer, der giver sneglene gode skjul, skal der ofte genbehandles flere gange.

Timing og overvågning betyder alt. Læg en strategi – og følg den.

Læs mere om timing her

 

Virkning

SluXX®HP er en spisegift og virker ved at ødelægge sneglens calcium stofskifte. Der sker også hurtige forandringer i sneglens mave- tarmkanal. Efter indtagelse mister sneglen omgående lysten til at spise! Et enkelt granulat er nok. Sneglen vil søge skjul, hvor den dør.

Bemærk. Når sneglen føler sig mæt søger den helt naturligt skjul et fugtigt sted – typisk i sprækker og revner i jorden eller under plantedele for at undgå udtørring. Derfor finder man ikke døde snegle på jordfladen ved behandling med SluXX®HP. Det kan føre til forkerte konklusioner. 1. at midlet ikke har virket efter hensigten og/eller meget værre 2. at der ikke er flere snegle på arealet.

Ekstra:

Det aktive stof i SluXX®HP er jern(III)fosfat i en koncentration på 3 % eller 30 g/kg. Jern og fosfat forekommer naturligt i jorden i forskellige former og er essentielle for, at planter og dyr kan leve. Normalt vil snegle ikke indtage jernfosfat. I SluXX®HP er jernfosfat formuleret som små granulater med vegetabilier. SluXX®HP granulaterne får dermed status af god mad for sneglene og ædes. SluXX HP har ingen virkning ved berøring eller anden kontakt, men skal spises af sneglene for at virke.

Dosering

7 kg/ha giver 60 granulater pr. m2. Indbyrdes afstand 13 cm.

Dosering Sluxx HP

Under ideelle forhold vil ét granulat række til bekæmpelse af én agersnegl (længde 1 cm). Doseringen er retningsgivende, og arealet skal løbende observeres for yderligere angreb. Reducerede doseringer kan kun anbefales ved små angreb af snegle. Det er generelt vigtigt, at observere de behandlede arealer for yderligere angreb af snegle. Ved fornyet forekomst af snegle eller når der ikke findes granulater på arealet, skal der genbehandles med 7 kg/ha, indtil alle snegle er bekæmpet. 

Timing

Sluxx HP Timing

Timing og overvågning betyder alt. Læg en strategi – og følg den. 

Mål og strategi

1. I de viste afgrødevinduer må der ikke være snegle i afgrøden (gælder også mellem- /efterafgrøder og vårafgrøder).

2. Værktøj: Behandling med 5-7 kg SluXX HP pr. ha. umiddelbart efter såning.

3. Lav en plan for overvågning af sneglenes fortæring af SluXX HP, især i markens mest udsatte områder.

4. Følg straks op hvis granulaterne er fortæret.

5. Vær altid forberedt og klar til opfølgning uanset andre opgaver.

6. Udbring SluXX HP så sent på dagen som muligt.

Timing Sluxx HP Vintersæd

Bemærkninger til strategien.

1.Husk at totalskade opstår i løbet af 2-3 dage. Erfaringer med snegleangreb på arealet fra tidligere år bør indgå. Husk også at vinduerne bliver tidsmæssigt længere og længere jo længere såtidspunktet forskydes i forhold til det ideelle. Store dugmængder optræder altid fra midten af august, hvilket er ideelt for snegle.

2. Gå ikke på kompromis med doseringen – det stiller bare ekstra krav til overvågning. Husk at sneglefældefangster ikke siger noget om antallet af snegle.

3. Fortæring af granulat skal altid overvåges. Hvis ikke kan det hele være spildt.

4. Prioriter genbehandling meget højt. 

5. Er skaden sket er omsåning den bedste løsning.

6. Følg strategien ved evt. omsåning.

Udbringningsmetoder

SLUXX®HP-granulater kan udbringes med gødningsspreder eller specielle sneglekornspredere monteret på såmaskine, en ATV eller andet udstyr. Indstilling af sprederudstyr oplyses på sprederleverandørens hjemme­side. Kontrollér at granulaterne er udbragt i den ønskede bredde med den korrekte indbyrdes af­stand, især under blæsende forhold.. Granulaterne tåler op til 24 meter spredebredde.

Det anbefales ikke at udbringe granulaterne i blanding med gødning, udsæd eller andre granulater.

Nedbør - SLUXX®HP-granulater tåler normale nedbørsforhold i op til 6 uger. Ved meget kraftige nedbørsmæng­der kan granulaterne skylles bort eller blive vasket ned i jorden. Udbring midlet igen hvis granulaterne bortskylles. SLUXX®HP er formuleret så granulaterne ikke dæk­kes med skimmel eller at farven udvaskes ved længere ophold på jorden. Efter behandling med SLUXX®HP -granulater er der ingen tilbageholdelsesfrist for spiselige afgrøder og heller ingen restriktio­ner omkring færdsel på arealet efterfølgende.

 

Sluxx HP spredebom

Om snegle

Snegle udgør sin egen klasse inden for bløddyr med over 60.000 arter på verdensplan. I Danmark regner man med der findes ca. 350 arter.

Som skadedyr på såvel landbrugs- som konsumafgrøder er det i hovedsagen to arter, som i Danmark kan give alvorlige problemer – Agersneglen og den Iberiske Skovsnegl (dræbersnegl). Agersnegle for står mere end 90 % af alle skader. Det er snegleunger og unge snegle, som står for hovedparten af skader. Agersneglen er som voksen 3 – 5 cm lang. Skader af agersnegl vil kunne ses overalt i marken, ofte med udgangspunkt i lerede eller knoldede områder, der med revner og sprækker yder et godt skjul.

Karakteristisk for snegle er den store slimproduktion der gør, at de kan glide/bevæge sig på alle typer flader eller sågar på kanten af et barberblad, uden der går hul på den tynde hud. Engelske undersøgelser viser, at snegle bruger op til 30 % af al deres energi på slimproduktion. Høj luftfugtighed og kølige forhold er derfor altafgørende for snegles trivsel og overlevelse, sammen med naturligvis rigelig føde. Begge arter er skumrings- og nataktive. Der har ingen specielle præferencer for friskt plantemateriale. Sneglene spiser det første og bedste. Dræbersnegle laver alene skader i markernes yderkant langs levende hegn, skovbryn, udyrkede arealer eller rabatter, hvor den søger skjul i dagtimerne.

Under de rette vejrhold kan begge arter formere sig voldsomt. Nyklækkede snegleunger er kun få millimeter store og kun fremme om natten. Det kan vanskeliggøre erkendelsen af, at et angreb er under opsejling.

Snegleæg på jord 

Hvor mange snegle vil der forekomme?

Generelt vil hårde vintre ikke reducere antallet af sneglenes overlevelse. Men et meget tørt forår og en tør sommer vil reducere opformeringen. Angrebsgraden af agersnegle i efteråret er afhængig af nedbøren hen over foråret og sommeren.

Der været gennemført forsøg med varsling af sneglemængde og angreb. Indtil videre har det vist sig umuligt, at kunne forudsige risikoen for angreb. Det er heller ikke muligt med ”sneglefælder” at få et indblik i mængden af snegle.

Erfaringer fra tidligere år på det pågældende areal sammen med nøje overvågning før, under og efter afgrødens etablering er derfor altid meget vigtigt. 

Skade på afgrøde efter snegle

Produktdata

Miljøstyrelsens godkendelse

Må kun anvendes til professionel bekæmpelse af agersnegle og skovsnegle i spiselige og ikke spiselige afgrøder i landbrug, havebrug og væksthuse.

Dette plantebeskyttelsesmiddel må kun købes af professionelle og anvendes erhvervsmæssigt, men kræver ingen gyldig autorisation.

Deklaration

30 g/kg Ferrifosfat (3 %w/w)

Indhold

20 kg granulat.

Opbevaring

SLUXX®HP skal opbevares tørt og køligt.

Holdbarhed:

SluXX HP er holdbar 5 år efter produktionsdatoen som kan ses på emballagen.

Tom emballage

Tom emballage og rester skal afleveres til dagrenovationen. Emballagen må ikke genbruges.

Andre forhold

SLUXX HP er et ikke-økologisk produkt, der kan anvendes til økologisk jordbrugsproduktion efter retningslinierne i Kommissionsforordning nr. 889/2008

Plantebeskyttelsesmidler skal anvendes på forsvarlig måde. Læs altid etiketten og oplysninger om produktet før anvendelse.

Sluxx HP granulater

Nyttige produktdownloads

Vidste du:

  • Langt de fleste markskader skyldes agersnegl
  • ”Agersnegl” omfatter 2 arter: Net-agersnegl og Alm. agersnegl
  • Agersnegle overvintrer som æg
  • Alm. agersnegl kan også overvintre som voksen og klare – 10 C
  • Snegleæg kan let overleve – 25 C
  • Jordtemperaturen i 10 cm´s dybde kommer meget sjældent under – 1 C i DK.
  • Agersnegle lægger 400 - 500 glasklare æg pr. gang
  • Æggene klækkes efter 3-4 uger
  • Det er primært nyklækkede og unge snegle som laver skaderne
  • Unge agersnegle er kønsmodne efter 1,5 – 2 måneder
  • Agersneglen har oftest 2 overlappende generationer pr. vækstsæson
  • 2 generationstoppe – forår og efterår
  • Eksplosiv bestandsudvikling i kølige forår og somre med rigelig nedbør
  • Agersnegle er nataktive
  • Agersnegle kan let overleve et vandtab på mere end 50 %
  • Iberisk skovsnegl (dræbersnegl) kan give markskader langs skel

Søgefelt