Du er her

5 tips til haven i juni

Hvad kan man lave i haven nu?

Få tips til haven i juni

Haven er så fin og frodig nu. Har du blomster i haven, kan du med et simpelt trick forlænge blomstringen. Se her, hvad du skal være opmærksom på i haven lige nu.

Juni: Gøremål i haven

Haven gror helt vildt i øjeblikket og det er derfor vigtigt, at du bl.a. sørger for, at dine planter har næring til at vokse sig smukke og sunde. Det er en skøn tid i haven, så husk at nyd det. Læs vores 5 gode råd til haven i juni her.

  • Vær opmærksom på drivhuset.
  • Fjern visne blomster i haven.
  • Gød blomsterbed, krukker, afgrøder og græsplæne.
  • Klip hækken.
  • Giv dine roser en kærlig omgang.

klima-i-drivhus.jpg

 
 

Vær opmærksom på drivhuset

Vejret i juni byder ofte på varmere temperaturer og høj luftfugtighed. Det er de perfekte forhold for svampesygdomme, som kan ødelægge din høst.

For at undgå skimmelangreb i dit drivhus er der 2 ting, du skal sørge for:

  • Vand tidligt på dagen. Sørg for at vande først på dagen, så planterne kan nå at optage vandet. Vander du i de varme timer, fordamper vandet nemlig og sætter sig som kondens i løbet af aftenen og natten.
  • Skab luftcirkulation. Hold drivhusdøren og én af vinduerne åbne for at skabe en naturlig luftcirkulation. Frem luftcirkulationen ved at tynde ud i bladene hos de lidt for frodige planter.
 

Fjern visne blomster i haven

Elsker du blomster i haven, men synes du, at dine elskede blomster afblomstrer alt for hurtigt?

Hvis du ønsker at få flere blomster på dine planter, eller bare at forlænge blomstersæsonen generelt, er et rigtig godt blomstertrick at fjerne de visne blomster og blade løbende.

Når du fjerner de visne dele, undgår du nemlig, at dine planter bruger unødig energi på dem. I stedet kan de bruge krafterne på at vokse og sætte nye smukke blomster. På den måde forlænger du altså blomstringsperioden på dine planter, så du kan nyde deres smukke farver og dufte endnu længere.

Få 6 gode råd til dine blomster

fjern-visne-blomster-blomstertrick.jpg

Regner det på Skt. Hans aften, er det et varsel om en god høst.

- Gammelt dansk vejrvarsel

organisk-goedning-til-haven.jpg

 

Gød blomsterbed, krukker, afgrøder og græsplæne

Der er fuld gang i haven i juni og dine planter gror lystigt, særligt hvis det har regnet godt.

Det er både græsplæne, grøntsager, bær og frugt, samt blomster i krukker og bed, som kan have godt af en omgang gødning i juni.

Sørg for at bruge en god organisk gødning, når du skal i gang. Dine planter elsker nemlig organisk gødning, da de får lov til at optage næringen i deres eget tempo.

Til gengæld kvitterer de dig med endnu flere og mere smagfulde frugter og grøntsager, sunde og flotte planter, samt en mere grøn og tæt græsplæne.

Se vores store udvalg af organiske gødninger.

 

Klip hækken

I princippet kan du klippe din hæk, så ofte du har lyst, men en god tommelfingerregel er at klippe den inden Skt. Hans.

Hvordan vil du have din hæk?

  • Vil du gerne have din hæk til at stå skarpt og tæt? Så skal du klippe den ofte, så den holder sin 'stramme' form.
  • Vil du gerne slippe for at bruge så meget tid på den og kan du godt lide en mere organisk form? Så er det nok at klippe den 1-2 gange om året.

Tip: Husk at passe på fuglene, når du klipper hækken! De kan godt have tendens til at bygge rede derinde. Så tjek lige efter, inden du går i gang.

klip-haekken-i-juni.jpg

pleje-af-roser.jpg

 

Giv dine roser en kærlig omgang

Har du flerblomstrende roser i haven, skal du huske at gøde dem anden gang her i juni måned.

Hold desuden øje med vejret. Roser er krævende planter, som godt kan lide at stå i fugtig jord. Undgå derfor, at de tørrer ud ved at vande ofte og gerne gavmildt - særligt i tørre perioder.

Undgå skadedyr og sygdomme i dine roser:

  • Minimér risikoen for meldug ved at vande dine roser nede ved rødderne. Når du vander udover plantedele stiger risikoen for svampesygdomme. Du kan også forebygge svampesygdomme ved at bruge SvampeFri.
  • Tjek dine roser for bladlus og fjern dem, når du ser dem. Bladlusene suger nemlig livet ud af dine planter og større angreb kan derfor resultere i deformaliteter eller dårlig plantevækst.

 

 

 

Få flere tips og tricks
Haven i juli
 

Haven i juli

Hold øje med skadedyr i køkkenhave og blomsterbed og husk at nyde det skønne pusterum, haven giver.

Tips til haven i juli

6 gode råd mod bladlus
 

Sådan bliver du fri for bladlus

Det er så skønt med blomster i haven. Men når bladlus angriber dem, risikerer du, at der kommer færre blomster, eller de bliver misdannede.

Få 6 gode råd mod bladlus

Billetklip i planter
 

Er der billetklip i dine planter?

Det er tydeligt, at øresnudebillen har udset sig dine planter, hvis der er hakker i yderkanten af planternes blade, der ligner billetklip.

Bliv fri for øresnudebillen og dens skadelige larver med nematoder

Søgefelt