Du er her

5 tips til haven i september

Hvad kan man lave i haven nu?

Få tips til haven i september

September plejer at være en rigtig fin havemåned og det er også nu, du kan gå i gang med de første forberedelser til næste år. Se her, hvad du kan gå i gang med i haven lige nu.

5 tips til haven i september

September plejer at være en smuk måned, hvor der ofte er meget solskin og det er derfor oplagt at bruge en masse tid i haven. Selvom du måske troede, at havesæsonen var ved at være ovre for i år, er det faktisk nu, du skal i gang, hvis du har drømme for næste år. Læs vores 5 gode råd til haven i september her.

  • Gå på snegleæggejagt.
  • Plant blomster- og bærbuske nu.
  • Høst nødder.
  • Pluk løs af æblerne.
  • Læg forårsløg ud.

saml-snegleaeg-draebersnegle.jpg

Gå på snegleæggejagt

Fra juni og hen over efteråret lægger dræbersneglene æg - op til 400 stk. pr. snegl! Har du haft besøg af dræbersneglene i år, får du det derfor med stor sandsynlighed også næste år. Går du i gang med forberedelserne her i efteråret, kan du minimere mængden af glubske dræbersnegle betydeligt.

Sådan forebygger du snegleangreb til næste år:

  1. Gå en tur i haven og led efter dræbersneglens æg. Husk at bruge handsker, så du ikke kommer i kontakt med dræbersneglens bakterier. De kan nemlig være sygdomsfremkaldende.
  2. Led efter snegleæg i kompostbunker, ved træstubbe og bunker af grene, ved urtepotter og lignende steder. Æggene er ganske små (3-4 mm) og changerer fra mælkehvide til gullige og er ofte lidt ovale i formen. Du finder dem ofte i bunker med 20-30 æg.
  3. Uskadeliggør æggene ved at hælde kogende vand over eller ved at knuse dem.

Tip: Er du i tvivl, om det er dræbersnegleæg, du har fundet? Brug Miljøstyrelsens bestemmelsesnøgle til snegleæg.

Plant blomster- og bærbuske nu

September er den absolut bedste måned til at plante i. Jorden er stadig tilpas varm, så planterne kan nå at danne sig et ordentligt rodnet inden vinteren og samtidig er solen en del mildere.

Dine nye planter har derfor større chance for at overleve og blive klar til foråret.

Husk at vande jorden godt igennem både før og efter plantningen, så du ikke risikerer, at dine nye planter tørrer ud. Drømmer du om en blomstrende have året rundt? Så tjek vores guide ud: Blomsterhave - året rundt.

plant_blomsterbuske_i_september.jpg

Er vejret flot og klart d. 1. september, er det et varsel om godt vejr resten af september måned.

- Gammelt dansk vejrvarsel

hoest-noedder-hasselnoedder-valnoedder-i-september-efteraar.jpg

Høst nødder

Nøddesæsonen er over os og du kan derfor gå på jagt efter både hassel- og valnødder i september.

Valnødder er modne, når de falder af træet selv, mens hasselnødder er klar til at blive høstet, når de er løse i haserne. Hasselnødder kan sagtens spises friske, men du kan også med fordel tørre dem og bruge dem senere.

Sådan tørrer du nødder:

  • Tør dem et sted, hvor der er tørt, varmt og ventileret.
  • Bred dem ud på fx avispapir.
  • Knæk jævnligt et par nødder, så du sikrer dig, at de ikke tørrer ind.
  • Når de er klar (valnødder: ca. 5-7 dage, hasselnødder: 1-3 uger), kan du hænge dem i et kartoffelnet eller en nylonstrømpe et køligt og luftigt sted.
  • Holdbarhed: ca. 1 års tid.

Tip: Er dine nødder tørret ind, kan du lægge dem (med skal) i vand i tre dage. Så er de friske igen.

Pluk løs af æblerne

Det er blevet æblesæson - én af de absolut dejligste tider på året.

Du har nok hørt det gamle ordsprog: "Et æble om dagen holder lægen for døren".

.. og der er faktisk noget om snakken! Æbler indeholder nemlig det sunde kostfiber pektin, som sænker kolesteroltallet og hjælper mod maveproblemer.

Pluk derfor løs af æblerne og spis dem enten rå, eller lav skønne marmelader, salater og desserter af dem.

pluk-aebler-i-september-sunde-kostfibre.jpg

plant-foraarsloeg.jpg

Læg forårsløg ud

Drømmer du om blomster i haven allerede i det tidlige forår, er det altså nu, du skal i gang med arbejdet. Plant dem direkte i jorden eller i krukker, hvor de også gør sig rigtig godt.

Sådan planter du løg i krukker:

  • Læg dræn i bunden, så vandet kan løbe fra. Ellers risikerer du, at løgene rådner.
  • Plant løgene i 3 x løgets højde. Er løget fx 3 cm højt, skal det 9 cm ned i jorden.
  • Lad krukkerne overvintre i fx drivhuset eller garagen, så de kan stå tørt, men stadig få frost så de kan blomstre i foråret.

Har du mod på det (og også en stor nok krukke til det), kan du give dig i kast med en løglasagne. Vælg forskellige forårsløg med forskellige blomstringsperioder og plant dem i lag. Plant de tidligst blomstrende løg (fx vintergækker) øverst og de seneste (fx tulipaner) nederst i krukken.

Få flere tips og tricks
havekalender oktober

Haven i oktober

Der er stadig fuld gang i haven, så hvis du tror, havesæsonen er ovre, kan du godt tro om igen.

Tips til haven i oktober

6 gode råd mod hvepse

Har du problemer med hvepse?

Hvepse er især et problem i sensommeren. Her bliver de mere nærgående og aggressive.

Få 6 gode råd mod hvepse

Bliv fri for bananfluer

Bliv fri for ulækre bananfluer

Bananfluer tiltrækkes af søde og surlige sager, som frugt, eddike, øl, vin og juice. Du finder dem derfor ofte i køkkenet eller omkring skraldespande.

FlueFri Bananfluefælde

Søgefelt