Du er her

6 gode råd til køkkenhaven

Få succes i din køkkenhave

Drømmer du om at dyrke mere selv, men føles det en smule uoverskueligt? Vi giver dig vores bedste råd, så du kan få en god sæson i køkkenhaven.

Drømmer du om at dyrke mere selv?

Hjemmedyrket frugt og grønt smager bare bedst. Drømmer du om at dyrke mere selv, klæder vi dig godt på, så du kan gøre havedrøm til drømmehave.

Vi har samlet 6 gode råd til køkkenhaven, så du kan få en god sæson med en masse lækre hjemmedyrkede frugter og grøntsager.

6 gode råd til køkkenhaven
Snegle i køkkenhave
 

Hold sneglene ude af køkkenhaven

Dræbersnegle er en af køkkenhavens største fjender. De kryber gerne frem om natten og spiser dine lækre grøntsager - og det er et ærgerligt syn at stå op til.

Gør dig selv en tjeneste og gå i gang med bekæmpelsen i så god tid som muligt, inden antallet bliver for stort.

Brug ferramol sneglemiddel til at beskytte din køkkenhave eller følg vores 6 gode råd mod dræbersnegle.

Fjern ukrudt i køkkenhaven
 

Fjern ukrudtet

Ukrudt tager næringen fra planterne i køkkenhaven og derfor er det en god idé at fjerne det. Fjern det gerne løbende igennem sæsonen og inden det når at vokse sig stort.

Fordelen ved at fjerne ukrudtsplanterne, når de stadig er små, er, at det både er nemmere for dig at fjerne og de når heller ikke at udkonkurrere dine grøntsager. Find den metode, der passer til dig i vores 6 gode råd mod ukrudt.

Gødning til køkkenhave
 

Husk at give gødning

Hvis du gerne vil høste en masse lækre frugter og grøntsager, er det selvfølgelig vigtigt at gøde dine planter. Når du gøder dem, får de nemlig den næring, de har brug for for at producere endnu flere og mere smagfulde frugter og grøntsager.

Vi anbefaler dig at bruge en organisk drivhusgødning, som er 100% naturlig gødning.

Vand grundigt i køkkenhaven
 

Vand grundigt i tørre perioder

Drømmer du om en frodig køkkenhave med lækre og sprøde grøntsager, er det meget vigtigt, at du er opmærksom på at vande flittigt.

Undgå at vande midt på dagen. Når solen står højt på himlen og temperaturerne er ekstra høje, risikerer du nemlig, at store dele af vandet fordamper. Vand i stedet om morgenen eller aftenen, så får både du og dine planter mest muligt ud af vandet.

Hold øje med skadedyr i køkkenhaven
 

Hold øje med skadedyr

Husk at tjekke din køkkenhave for skadedyr jævnligt. Så kan du nå at reagere hurtigt, hvis et angreb er på vej.

Bliver dine grøntsager udsat for et slemt angreb, kan de i værste tilfælde blive uspiselige.

Er din køkkenhave angrebet af skadedyr, kan du bruge et insektnet, InsektFri insektmiddel eller nematoder mod skadedyr i frugt og grønt.

Køkkenhave høst planlæg 2. afgrøde
 

Planlæg 2. afgrøde

Efterhånden som du høster løs, bliver der flere og flere bare pletter af jord i køkkenhaven. Vil du gerne forlænge sæsonen, kan du med fordel planlægge køkkenhavens 2. afgrøde.

Det kræver dog lidt planlægning, hvis du vil være sikker på at lykkes. Eksempler på 2. afgrøde kan være løg, majroer, persille, porre, radiser, salat og spinat. Visse afgrøder kan sås direkte, mens andre skal forspires. Undersøg derfor altid de forskellige afgrøder, inden du går i gang, eller spørg i din lokale planteskole.

Det skal du vide, inden du anlægger en køkkenhave

Inden du går i gang med at anlægge din køkkenhave, er det vigtigt at tænke over placeringen. Vælger du den rigtige placering, vil dine grøntsager nemlig trives bedre, sæsonen forlænges og risici for svampesygdomme reduceres.Vælg en solrig placering til din køkkenhave, gerne den mest solrige, du kan finde, men sørg samtidig for, at den er luftig. 

Det er heller ikke lige meget hvilken type jord, der er i din køkkenhave. Den må hverken være for sandet eller for leret. Er det tilfældet, kan du forbedre den lerede jord med lidt sand eller den sandede jord med omsat kompost eller muldjord.

Kom godt i gang med din køkkenhave

Når du har fundet den rette placering, kan du gå i gang med den sjove del af planlægningen. For ja, det kræver lidt planlægning, hvis du gerne vil have succes med din køkkenhave.

Du kan inddele planlægningen i 3 faser:

Før = Start i god tid med at planlægge, hvilke grøntsager du gerne vil dyrke. Nogle grøntsager skal nemlig forspires i god tid, mens andre kan sås direkte ud i fx juni måned. Gå gerne i gang i februar/marts og skriv i din kalender, hvornår du skal i gang med at forspire, samt hvornår grøntsagerne kan plantes ud/sås. Det er også allerede her, at du med fordel kan planlægge køkkenhavens 2. afgrøde.

planlaeg-koekkenhaven_0.jpg

Under = Når sæsonen er i gang, kan det også være en god idé at forberede dig på, hvordan du vil bære dig ad. I stedet for at plante og så det hele på én gang, kan det fx være en god idé at plante lidt løbende, så du forlænger sæsonen. Det kan også være en fordel at sætte en skræmmeugle op, så fuglene ikke spiser dine jordbær.

Efter = Alt efter hvor stor en køkkenhave du sigter efter, er det værd at forberede sig på de eventuelle store mængder grøntsager, du kommer til at høste i den sidste ende. Særligt i slut juli og august kan mængderne blive overvældende. Overvej derfor, hvilke muligheder for opbevaring du har. Måske du har et spisekammer, hvor du kan opbevare kartofler, frugt, eller en kummefryser, hvor du kan opbevare størstedelen af det. Ellers er du nødt til at være kreativ - se her, hvordan du kan opbevare din høst.

 

koekkenhavepakke.png

Søgefelt