Du er her

7 tips til en mere bæredygtig have

Tips til bæredygtige tiltag i haven

Har du masser af gode intentioner?

Går du rundt med gode intentioner om bæredygtige tiltag, men ved du ikke, hvor du skal starte?

Hos ECOstyle vil vi hjertens gerne hjælpe dig, som haveejer, med at omlægge din havestil i en mere bæredygtig retning og vi har derfor samlet 7 nemme tiltag, som du kan gå i gang med allerede i dag.

shutterstock_107941844.jpg

 

7 bæredygtige tiltag til haven

1. Saml regnvand

Udover at spare penge er opsamling af regnvand også en simpel og logisk måde at værne om miljøet på. Regnvand er desuden kalkfrit, hvilket mange af planterne i haven godt kan lide, specielt surbundsbedet.

Sådan kommer du i gang: Genbrug dit regnvand

 

2. Dyrk dine egne grøntsager

Anlæg en køkkenhave og bliv mere selvforsynende. Når du dyrker dine egne grøntsager er du med til at mindske CO2 forbruget, bl.a. fordi dine grøntsager ikke skal fragtes hele vejen igennem Europa.

Det behøver heller ikke at være omfattende. Har du mangel på plads kan du også dyrke i krukker på terrassen eller i vindueskarmen. Lidt gør også en forskel.

 

3. Brug organisk gødning

Dine planter kan ikke leve af kærlighed alene. De har brug for gode næringsstoffer for at trives. Når dine planter har den rette næring og vandmængde til rådighed, vil de også bedre kunne modstå de fleste sygdomme og skadedyrsangreb.

Vælg organisk, når du gøder. Organisk gødning er 100 % naturlig gødning helt fri for genmodificeret materiale og tungmetaller.

Se vores store udvalg af organisk gødning.

shutterstock_293591-2.png

 

4. Indret en dyrevenlig have

Der er mange fordele ved at indrette en dyrevenlig have. Når du øger biodiversiteten, er du nemlig med til at holde haven i balance, da både fugle og en lang række insekter kan hjælpe dig af med nogle af skadedyrene i haven.

Du kan fx sætte fuglehuse, vandbade og insekthoteller op, eller du kan lade et stykke af haven gro vildt.

Sådan kommer du i gang: Få flere fugle i haven

 

5. Vælg insektvenlige planter

Vælg gode nektar- og pollenplanter, som fx stokroser, sommerfuglebuske, morgenfruer, kløver og honningurt.

Generelt er det en god idé at sørge for at plante mange forskellige planter med åbne blomster og gerne vilde. Sørg også for at vælge planter, der blomstrer tidligt og sent på året, hvor det er knapt med mad for insekterne.

shutterstock_188538842-3.png

 

6. Fjern ukrudt med håndkraft

Det er ikke kun for synets skyld, at man fjerner ukrudt. Ukrudtet stjæler nemlig næringen fra dine planter og kan i værste tilfælde udkonkurrere dem.

Vil du gerne bekæmpe ukrudtet på den mest miljøvenlige måde, skal du have lugejernet frem. Sørg for at fjerne ukrudtet, mens det stadig er småt. Når du tager ukrudtet i opløbet, gør du arbejdet nemmere for dig selv.

Gør det nemt for dig selv: Sådan bekæmper du ukrudt

 

7. Lav din egen kompost

Det giver rigtig god mening at lave sin egen kompost. Foruden at du sparer tid på at køre til genbrugspladsen, får du noget lækkert jordforbedrende muld, som både dyr og planter elsker.

Saml haveaffaldet i en kompostbeholder- eller bunke. Sørg for at holde komposten fugtig og at vende den i ny og næ.

Sådan kommer du i gang: Kompost guiden

Søgefelt