Du er her

Edderkopper

Lær edderkoppen bedre at kende

Edderkop

Orden: Araneae

De kribler og krabler. For mange mennesker indgyder de stor skræk og rædsel. Det er naturligvis edderkoppen, der er tale om. Den lille ottebenet fætter er trods sin lille størrelse, ét af de dyr vi mennesker frygter mest.

I nogle lande kan edderkopper faktisk blive ret store. I værste tilfælde, kan et møde med en edderkop være dødbringende, da nogle arter kan være meget giftige.

Herhjemme i Danmark er de fritlevende arter dog heldigvis harmløse. De største arter her bliver omkring 10 cm i diamter - med udstrakte ben.

Udseende

Der findes ca. 540 forskellige arter af edderkopper i Danmark, som alle ser forskellige ud. De findes i buttede, slanke, farverige, store og små variationer.

Selvom de forskellige arter adskiller sig fra hinanden udseendemæssigt, er deres kropsbygning dog ens.

Fælles for edderkopper er nemlig, at de ikke har et egentligt hoved. I stedet har de en forkrop. På forkroppen sidder alle 8 ben og i forenden sidder munden, giftkroge og deres 6-8 øjne. Ved munden sidder yderligere 2 benlignende vedhæng, kaldet pedipalper. De har to primære funktioner. Den ene er at fastholde byttet og den anden er under parring. Her bruger hannen nemlig sine pedipalper til at fastholde hunnen med.

Edderkoppen har også en bagkrop. Her sidder spindevorterne, som de bruger til at lave spindelvæv med.

Edderkoppernes ben er som regel rigtig behårede. Men det er altså ikke for at holde varmen, at de har alle de hår. Hårene er nemlig sansehår, som de kan bruge til både at høre, lugte, smage og føle med.

edderkop_9.jpg

Levesteder

Edderkopper findes i hele verden på nær Antarktis. Det er dog "kun" 540 ud af 46.000 arter, der lever i Danmark.

Herhjemme lever edderkoppen både ude i naturen og indendørs, men det er faktisk mere reglen enden undtagelsen, at edderkopper flytter ind i huset. Her finder du dem især på loftet eller i kælderen - altså dér hvor vi mennesker kommer mindst. Du finder dem også i skuret, stalden og andre former for bygninger.

Adfærd for edderkopper

Edderkoppens føde består af insekter, som f.eks. fluer og sommerfugle.

De fleste edderkopper fanger deres bytte med spindelvæv, mens andre løber efter deres bytte. Fælles er, at de alle bruger gift til at lamme og dræbe deres bytte med. Giften kommer fra giftkrogene, der sidder på hver side af munden. Alle edderkopper, også de danske, er altså giftige. Der er dog kun meget få af de fritlevende arter herhjemme, der kan bide igennem vores hud - og giften er heldigvis ufarlig for os. Efter at have fanget sit bytte, gylper edderkoppen en fordøjelsesvæske ind i byttet. Herefter suger den så saft og næring ud af det. Nogle edderkopper pakker først sit bytte ind i silkespind og masserer det herefter. På den måde får edderkoppen mest næring ud af byttet.

Edderkoppen har et exoskelet. Det betyder, at dens skelet sidder udenpå. Derfor er dens hud hård. Det betyder også, at den ikke har et skelet inden i kroppen, ligesom os mennesker. Når edderkoppen skal vokse sig større, må den derfor smide sit exoskelet og lave et hamskifte. Når det sker, er edderkoppen i en kort periode helt blød og ekstra sårbar.

Det er dog ikke hele edderkoppens krop, der udskiftes. Bagkroppen er helt blød og elastisk og er ikke pakket ind i et exoskelet. Det er herinde, tarmen ligger. Huden er elastisk, så den kan udvide sig, når edderkoppen har spist et stort måltid. Hunnens bagkrop er ekstra elastisk, da hendes æg modnes inde i bagkroppen. Hvis man ser en rigtig fed edderkop, er det højst sandsynligt en hun.

Edderkoppens reproduktion er indirekte. Det er hannen, der opsøger hunnen, men frieriet kan godt være en farlig affære - for hannen. Han kan nemlig ende med at blive spist, hvis hunnen ikke er interesseret eller forveksler ham med et bytte.

Hos nogle edderkoppe arter, f.eks. Almindelig rovedderkop, giver hannen hunnen en bryllupsgave for at vinde hendes "hånd". Hendes måde at acceptere hans frieri er ved at "åbne gaven" og spise den, altså udsuge insektet for næring. Hannen benytter da lejligheden til at overføre sin sæd til hunnen. Men han skal være hurtig, da hunnen stadig kan nå at skifte mening! Hannens sæd udskilles fra bagkroppens underside og herfra overfører han den til sine pedipalper. Med pedipalperne overfører han sædpakken til hunnens sædgemme. Her gemmer hunnen sæden, indtil hun skal bruge den til at befrugte sine æg.

Efter befrugtningen er der mange edderkoppehunner, som pakker æggene ind i silke, der med tiden bliver dækket af andet materiale. Disse silkebeholdere bærer hunnen enten rundt på eller hænger i spind, som hun skarpt bevogter.

Økosystem

De færreste er glade for edderkopper og vil helst ikke have dem i hjemmet.

Men hvad, de færreste ved, er, at edderkopper egentligt er nyttedyr. De spiser nemlig rigtig mange insekter, heriblandt fluer og har faktisk stor økologisk betydning. Det kan derfor være helt praktisk at lade edderkopper bo i hjemmet.

Menneskelig relation til edderkoppen

Der findes 540 arter af edderkopper i Danmark, men heldigvis er det langt fra dem alle, vi støder på inde i boligen.

De mest almindelige er stor husedderkop, fedtedderkop, mejeredderkop (ej at forveksle med ægte mejere, som ikke er edderkopper), grotteedderkop, tæppespindere, skovkartespindere og museedderkop.

Det er ikke unormalt at støde på edderkopper i hjemmet, da det er næsten umuligt at sikre hjemmet mod de små ottebenede dyr. De kan nemlig komme ind alle vegne; både ad revner, sprækker, døre og vinduer. Det kan simpelthen ikke undgås.

Sådan kommer du af med edderkopper
Støvsuge edderkopper

Støvsug grundigt

Med grundig støvsugning kan du minimere mængden af edderkopper i hjemmet.

Sørg for at støvsuge alle hjørner, revner og sprækker godt. Husk at støvsuge spindelvævet med og også under møblerne, som er gode skjulesteder for edderkopper.

Skræm edderkopper væk

Skræm edderkopperne med ultralyd

Vil du undgå edderkopper i f.eks. stuen, kan du med fordel sætte en ultralydsskræmmer op. Den udsender forskellige lyde, tryk og frekvenser, som forstyrrer edderkopperne og gør det uudholdeligt for dem at være i rummet.

Læs mere her: EdderkoppeFri Ultralydsskræmmer

Bekæmp edderkopper

Bekæmp edderkopperne med FlueFri spray

Sprøjt nøjsomt FlueFri spray direkte på edderkoppen og dens æg, når du får øje på dem. Sørg for at dække både edderkopper og æg grundigt.

Læs mere her: FlueFri spray

Søgefelt