Du er her

Få flere insekter i haven

Sådan tiltrækker du flere insekter

Vil du have flere insekter i haven?

Der er mange af os, der holder af at betragte de smukke sommerfugle, som flyver rundt og spreder farve og liv i haven. Også honningbien er en yndet favorit, når den summer fra blomst til blomst og samler nektar.

Foruden det hyggelige ved en have fuld af liv, så er det også en rigtig god idé at indrette en dyrevenlig have.

Når du tiltrækker en masse forskellige dyr og insekter øger du nemlig biodiversiteten og er med til at opretholde den naturlige balance i haven.

shutterstock_293591-3.png

 

Hvorfor er det godt med flere insekter i haven?

Mange ved efterhånden, at det er godt med flere insekter i haven, men hvorfor er det egentligt dét?

Når du øger biodiversiteten, er du nemlig med til at holde haven i balance, da en lang række insekter kan hjælpe dig af med nogle af skadedyrene i haven.

Tiltrækker du flere mariehøns eller svirrefluer, kan de hjælpe dig i bekæmpelsen af bladlus.

Andre insekter hjælper også med at bestøve havens planter, såsom honningbier, sommerfugle og biller. Bestøvningen er meget vigtig for planterne. Det er nemlig først, når bestøvningen har fundet sted, at planterne kan sætte frø og frugt.

adobestock_271320333.jpeg

 

Sæt et insekthotel op

Insekterne er desværre på tilbagegang, men med ét eller flere insekthoteller i haven, kan du være med til at støtte dem og give dem bedre levevilkår.

Køb et insekthotel eller bedre: byg et selv! Det er et nemt og hyggeligt projekt for hele familien.

Det skal du bruge:

  • Gamle brædder til at bygge rammen og rummene.
  • Hammer, søm og evt. hønsenet.
  • Fyld, fx bambuspinde, grene, bark, kogler, mos, mursten med huller, kogler mv.

Tip: Husk at indrette rummene, så der dannes små huller og sprækker. Det giver gode gemmesteder til insekterne.

schmetterling-blume.jpg

 

Vælg insektvenlige planter

Vil du skabe gode vilkår for insekterne, er det afgørende at vælge de rigtige planter til haven.

En god tommelfingerregel er, at jo flere forskellige planter du har i haven, jo flere forskellige insekter kommer det til gode.

Generelt er det også en god idé at vælge planter med åbne blomster og sørge for blomstring i haven så lang tid som mulig. Vil du være god mod insekterne, skal du derfor vælge blomster, der blomstrer i forskellige sæsoner - særligt i det tidlige forår og sene efterår, hvor der er knaphed på føde i naturen.

Vælg gode nektar- og pollenplanter og hvis du har muligheden for det, er det aller bedste at så en blanding vilde blomster på et stykke jord i haven eller i et par altankasser.

Hvilke planter skal jeg vælge?

Insekterne har hver især deres præferencer og det er derfor ikke ligegyldigt, hvilke planter du vælger.

Her har du et par generelle tips til hvilke planter, der tiltrækker hvilke insekter:

  • Sommerfugle: Kæmpejernurt, asters, blåhat, fingerbøl, floks, pragtskær, primula, solhat, lavendel og sommerfuglebusk.
  • Honningbier: Pil, asters, salvie, erantis, krokus, frugttræer, bærbuske, kløver og lyng.
  • Svirrefluer: Morgenfrue, honningurt, kornblomst, dild og persille.
  • Mariehøns: Morgenfrue, honningurt og brændenælder.

img_5239_morgenfrue.png

Søgefelt