Du er her

Blomster symbolik

Har du tænkt over, hvad blomsterne i din have viser om dig?

Blomsterne har sit helt eget sprog

I en prydhave hører der blomster til. Blomsterne er ikke bare smukke. De fylder hele haven med en skøn duft og tiltrækker gavnlige insekter, såsom sommerfugle og bier. Men har du nogensinde tænkt over, hvilken symbolsk betydning dine smukke blomster har?

Det er ikke alle, der går op i blomstersymbolik. Alligevel vil du sikkert kunne genkende nogle af tingene på listen, når først du begynder at gå den igennem.

Blomsterne har nemlig sit helt eget sprog og deres symbolik kan, ligesom tale, være nuanceret.  Der ligger mere i blomsternes betydning end man lige umiddelbart tror. Både antallet, farverne og blomstens sort spiller en rolle og kan signalere forskellige budskaber, når de gives væk.

Betydning af blomstens farve

Mørkerød: Længsel

Rød: Kærlighed og respekt

Rosa: Forelskelse og troskab

Orange: Sympati, længsel og påskønnelse

Gul: Intimt venskab og solidaritet

Grøn: Glæde og venskab

Blå: Troskab og hengivenhed

Lilla: Held og lykke

Lyslilla: Beundring

Hvid: Ren og jomfruelig

Blomstersorten har også en betydning

Foruden farverne siges også blomsterne at have symbolik alt efter blomstersorten. Der findes et utal af blomstersorter, der alle siges at have en bestemt betydning. Du tænker måske ikke over det i hverdagen, men flere af dem bruger vi i daglig tale. Du har sikkert gået med hovedet rettet mod græsplænen for at finde en firkløver, der står for held. Hos nogle blomstersorter ligger betydningen i navnet som forglemmigej.

Betydning af blomstens sort

Dahlia: Overflod og styrke

Hyacinter: Fred og forpligtelse

Lilje: Uskyld og renhed, men er også kendt som ”Dødens blomst”

Margerit: Elskværdighed

Pæoner: Kærlighed, glæde og et godt helbred

Solsikke: Fornuft og storsind

Åkande: Renhed og visdom

Søgefelt