Du er her

Nematoder

Biologisk bekæmpelse af skadedyr

Bliv fri for skadedyr i din have med nematoder

Hvordan bekæmper du skadedyr i din have? Du vil måske helst lade naturen klare det selv, men hvis snegle æder alle dine lækre grøntsager og gåsebiller ødelægger græsplænen, så kan det være nødvendigt at bekæmpe dem, inden skadedyrene har ødelagt hele haven.

Nematoder er 100% naturlige og du kan kan bruge dem som biologisk bekæmpelse. De findes i naturen i forvejen, så du skal bare tilføre nogle flere. Så vil de, helt naturligt, hjælpe dig af med skadedyrene i din have.

Hvad er nematoder?

Nematoder kan du bruge til naturligt at bekæmpe insekter og snegle i din græsplæne, blomsterbed, drivhus og køkkenhave. Når du vælger at bekæmpe skadedyrene i din have med nematoder, vælger du en biologisk bekæmpelse.

Du har givetvis aldrig set en nematode. Nematoder er nemlig mikroskopiske små væsner på 1/2 mm. De ligner orne og findes overalt på jorden, f.eks. i din køkkenhave og blomsterbed, på marker, enge og skove. Selv i ørkenen og i havet er der op til 1 million nematoder per kvadratmeter. Men selvom der er rigtig mange nematoder, er der ikke nok til at bekæmpe skadedyrene i din have. Du skal derfor vande flere nematoder ud i din have på de områder, hvor du er plaget af skadedyr.

Sådan virker nematoder

Nematoder kræver en vært, f.eks. et skadedyr i form af et insekt eller en snegl, for at kunne leve og formere sig. De angiber insektlarver og snegle ved at trænge ind gennem sneglenes åndehuller eller andre åbninger og efterlader bakterier. Det kan skadedyret ikke overleve og dør.

Og nu bliver det rigtig smart: Når skadedyret er dødt, formerer nematoderne sig inde i skadedyret, så der bliver mange flere nematoder til at inficere skadedyrene. Faktisk, så kan en enkelt nematode formere sig til 100.000 nye nematoder i løbet af to uger. Når nematoderne ikke kan finde flere skadedyr at angribe, falder antallet af nematoder til det normale niveau.

Når du vander med nematoder i din have, skal du gøre det i gråvejr eller regnvejr. Store mængder vand er nemlig afgørende for at få succes med nematoder. Nematoder kan ikke tåle varme og solskin, så tørrer de ud og dør. Vandet sikrer også, at nematoderne kan bevæge sig rundt i jorden og hen til skadedyrene. 

 

Se her hvilke skadedyr du kan bekæmpe med nematoder fra ECOstyle

Der findes flere forskellige nematoder, og det er vigtigt, at du er sikker på hvilket skadedyr nematoderne skal bekæmpe. Har du f.eks. problemer med både snegle og gåsebillelarver, så skal du bruge to forskellige pakker med nematoder.

 

 

Kom dræbersneglene til livs i din køkkenhave og blomsterbede

Snegle uden hus og især dræbersnegle er ofte uønskede i køkkenhaven, drivhuset og blomsterbedet. De æder af planterne, så de dør, og efterlader coli-bakterier, som kan gøre dig og din familie syge. Vand med nematoder og lad nematoderne inficere sneglene, så de dør. Lader du de døde dræbersnegle ligge, vil de blive spist af andre dræbersnegle og på den måde spredes nematoderne, helt uden at du skal gøre mere. 

Læs mere her.

 

Undgå at gåsebillelarver ødelægger din græsplæne

Gåsebillen lægger sine æg i græsset og du ser typisk de små hvide gåsebillelarver i græsplænen i sommerperioden. Er din græsplæne angrebet af gåsebillelarver, vil du opleve, at græssets rødder er bidt over og græsset ligger ovenpå jorden som et dødt tæppe, eller at der er store bare pletter i græsplænen.

Læs mere her.

 

Pas på: Øresnudebillen laver “billetklip” i dine rhododendron og larverne gnaver i plantens livsvigtige rødder

Hvis du ser underlige klip i bladene og ødelagte skud på dine rhododendron, taks, efeu, azalea, solbær og jordbær, som ligner billetklip, er dit bed angrebet af øresnudebiller. Især øresnudebillens larver ødelægger planternes rødder og stængler, så planterne ikke kan vokse sig store og flotte. Larverne angriber både små og store planter og kan i værste tilfælde være årsag til at planterne dør.

Læs mere her.

 

Er der vandfluer eller sørgemyg i dine planter? 

Du opdager fluerne / myggene, når de sværmer rundt om planterne, typisk i drivhuset og indenfor i potteplanterne. De elsker et fugtigt miljø og lægger æg i den fugtige jord. Når æggene klækker, kommer der små larver ud og det er dem, der ødelægger planternes rødder. Deres larver gnaver nemlig løs på alger, svampetråde og planterødder, så planten ikke kan vokse og måske dør.

Læs mere her.

 

Flyt myrerne til et andet sted i haven eller helt væk fra din matrikel

Myrer er irriterende og undergraver fliserne på terrassen og i indkørslen. De spiser alt sødt, som de kommer i nærheden af og kravler indenfor, hvor de hurtigt kan indtage alt sødt på køkkenbordet også. Nematoderne bekæmper ikke myrerne, men får myrerne til at flytte deres bo længere væk. Myrerne trives simpelthen ikke sammen med nematoder og så vælger myrerne at flytte.

Læs mere her.

Søgefelt