Du er her

Børn i haven

Lad børnene lege

Vand er et sikkert hit - uanset om det er sommer eller vinter

"Vi elsker at lege med vand og det gør ikke noget at vi bliver våde, pylremor" -Clara, Ida og Emil

Haven er fyldt med legehus, sandkasse og gynger. Der er også en stor trampolin, som børnene kan lege på. Alt sammen ting, som de også kan lege med i børnehaven og skolen. Giv dem nye sjove oplevelser - og meget gerne sammen med dig. Børnene vil rigtig gerne lege med dig og det er en god måde at hygge sig sammen på. Når I er blevet trætte af at spille fodbold og lave sandkager i sandkassen, så er her sjove forslag til hvad I mere kan hygge jer med.

Lav jeres egen køkkenhave

Lad børnene være med til at vælge og plante grøntsager, frugter og bær I skal have i jeres køkkenhave. Skal det være nogle af de populære grøntsager som gulerødder, radisser og agurker? At være med til at så og se det vokse, gør børnene glade og stolte. Det bliver helt sikkert også nemmere at få dem til at spise dem, når de selv har været med til at dyrke dem...

 

Bål i haven

Børnene kan finde kviste og grene til at lave et bål med. Bag snobrød, pandekager, popcorn og skumfiduser - det er sikre hit blandt både børn og voksne.

 

Byg jeres egen forhindringsbane

Brug træstammer i forskellige højder til at gå balancegang på eller stil dem op og gå fra stamme til stamme, hop over grene, dans limbo under dem, lav huler og kravl igennem dem. Læg større sten ud på banen og løb slalom gennem dem.

 

Har I frugttræer og bær i haven?

Børnene elsker at være med til at plukke dem. Lad dem samle ind i bøtter og skåle og køre dem ind i deres egen lille trillebør.

 

Byg jeres eget insekthotel

Insekthoteller er både gode for havens miljø og det er sjovt at følge med i, hvilke insekter som flytter ind. Byg insekthotellet af forskellige slags stof, reb, små grene, urtepotter, tørret græs, hønsenet, kogler og æggebakker.

Vi har tankerne på miljøet, når vi udvikler bekæmpelsesmidler.

ECOstyle bekæmpelsesmidler er effektive og belaster miljøet mindst muligt. Derfor indeholder midlerne naturlige aktivstoffer, såvidt det er muligt. Mange af midlerne kan også anvendes i den økologiske og spiselige have. Læs mere om aktivstofferne i ECOstyles produkter her.

Søgefelt