Vi tager ansvar for det samfund, vi er en del af. Sådan har det været lige siden de første tanker om ECOstyle blev tænkt for mere end 50 år siden. Og sådan vil det også være fremover.
Du er her
Bæredygtig udvikling
Sammen, gør vi en forskel
Skridt for skridt mod en bæredygtig udvikling
Hos ECOstyle falder det os naturligt at træffe samfundsansvarlige valg. Vi tænker bæredygtigt både økonomisk, socialt og miljømæssigt i hele værdikæden - lige fra udvikling af nye løsninger til at rådgive dig om dit hjem og have.
Vi går gerne forrest og støtter aktivt op om initiativer, som sikrer en ansvarlig fremtid for samfund, mennesker og miljø.

Vi bidrager til verdensmålene
Verdensmålene er den mest ambitiøse plan for klodens udvikling nogensinde. Hos ECOstyle tror vi på, at vi ved at stå sammen om målene, kan skabe en mere ansvarlig fremtid. Vi støtter derfor op om alle målene, men har valgt at fokusere på de mål, hvor vi kan gøre den største forskel.
Se her, hvilke mål vi fokuserer på og hvordan vi arbejder med dem til hverdag.

Bæredygtige løsninger
Med ECOstyle er du sikker på en bæredygtig løsning, som enten forebygger (fx organisk gødning), skræmmer (fx ultralydsskræmmere), fanger (fx 100% giftfrie fælde) eller bekæmper (fx nematoder eller bekæmpelsesmiddel baseret på naturlige aktivstoffer).
Læs mere om vores tilgang til bæredygtige løsninger.

Vi støtter haveprojekter
Hvert år støtter ECOstyle et eller flere kreative haveprojekter, som har en bæredygtig vinkel.
Det gør vi, fordi vi tror på, at vi ved at give økonomisk støtte kan være med til at skabe endnu flere bæredygtige haver. Projekterne er med til at inspirere andre haveejere til også at skabe kreative og bæredygtige haveprojekter i deres have.
Se her, hvilke projekter vi har givet støtte til.

Mød en af vores leverandører
Vi er stolte af samarbejdet med Neudorff, som bl.a. producerer vores bekæmpelsesmidler baseret på naturlige aktivstoffer. Neudorff har en klimaneutral produktion og eget vand- og solcelleanlæg, som leverer strøm og varme til både produktionen og kontorerne. I 2020 vandt Neudorff den tyske "Sustainability Award 2020".
Se mere om producenten bag bl.a. vores bekæmpelsesmidler her.

Bæredygtige udstillinger
I vores butiksudstillinger genopfylder vi træreoler og papdisplays frem for at stille nye op, når sæsonen skifter og nye produkter skal stå fremme.
Vores velkendte gule papdisplays er naturligvis lavet i FSC-godkendt genbrugspap.

Mindre flaske = mindre CO2
Med den nye AlgeFri 1 liter flaske transporterer vi 31% mindre luft, fordi flaskens design gør det muligt at pakke flere AlgeFri på samme plads. Og jo tættere de er pakket, jo mindre CO2-tung kørsel. I 2021 svarer det til, at vi sparer næsten en hel lastbil fuld af luft!

Svanemærkede tryksager
På langt de fleste af vores kataloger og brochurer finder du et svanemærke. Svanemærket stiller skrappe krav til trykkeriet om at bruge bl.a. miljøvenligt papir, vegetabilske trykfarver og hensyn til det kemiske arbejdsmiljø.

CO2-neutral genbrugskalk
AQUA-Kalk er en genbrugskalk fra vandværker og mere miljøvenlig end traditionel kalk. Den leveres i en emballage af 50% genbrugsplast og som kan genbruges. Vi kompenserer derudover for resten af AQUA-kalkens CO2 udledning (distribuering og emballage) gennem organisationen "Trees for all".