Du er her

Vores historie

Se her, hvem ECOstyle er

Bliv klogere på hvem vi er og hvad vi vil: Vi har en fantastisk historie bag os med tanke på miljøet helt fra begyndelsen og frem til i dag, hvor vi bidrager til bæredygtige hjem - både inde og ude.

Mere end 50 år med miljøbevidste glade kunder

Garagen er fuld af værktøj, plæneklipper og havemøbler. Men det er alligevel ikke en typisk garage, for på reolerne står ikke udplantningsbakker, gammel elektronik eller malerspande. I stedet, er der et hav af bøtter og flasker. Udenfor garagen er der et stort drivhus med masser af planter og et væld af forskellige insekter. Hr. Zwart er fuld af energi og arbejder dag og nat på sin idé: At finde løsninger baseret på naturlige aktivstoffer, som beskytter udvalgte planter mod insekter og hjælper bevidste brugere med at blive fri for bl.a. ukrudt, alger, mos og andre uønskede skadedyr, planter og plantesygdomme. For han er bekymret. Især bekymret over landbruget, som bruger store mængder af kunstgødning og kemisk fremstillede pesticider.

Det er ikke godt, fordi afgrøderne med tiden bliver mere modtagelige for sygdomme, livet i jorden bliver forstyrret og jorden bliver fattig, når den mister de naturlige mineraler. Selvom bæredygtighed ikke var opfundet i 1960’erne, så tænkte Hr. Zwart, at der måtte være andre løsninger. Løsninger, hvor landmænd kan handle ansvarligt og med kærlighed til omgivelserne. Han besluttede sig for at tage arbejdstøjet på – for de, der ønsker en bedre verden, skal selv tage initiativet.

Som sagt, så gjort. Han fandt, hvad han ledte efter og introducerede det hollandske marked for alternative løsninger til de traditionelle kemiske løsninger. Året var 1967. Men det var faktisk først lidt senere, at hans virksomhed fik et navn: ECOstyle. 

Nu var det ikke kun landmændene, som fik glæde af de nye og mere bæredygtige løsninger. De private brugere kunne også købe bekæmpelsesmidler baseret på naturlige aktivstoffer hos havecentre. Efterspørgslen steg og sortimentet blev udvidet med dyrefoder og veterinærprodukter. ECOstyle udvidede også forretningen med datterselskaber i Danmark (2002), Belgien (2004) og Østrig (2007).

ECOstyle gør det: Nu kan danskerne handle med sund fornuft og grøn samvittighed

Danmark tog hurtigt ECOstyle til sig. I starten var det især Ferramol sneglemiddel, dengang SnegleFri, som var efterspurgt. Måske husker du, hvordan dræbersneglene invaderede landmændenes marker, køkkenhaverne blev ædt og blomsterne visnede over natten? Landmændene blev henvist til ECOstyle Proff og den private bruger til ECOstyle hus og have. Sådan er det stadig.

  • ECOstyle Proff sikrer, at den grønne sektor, landbruget og gartnerierne har adgang til bekæmpelsesmidler mod alger, planter og skadedyr, som altid er baseret på naturlige aktivstoffer.  
  • ECOstyle hus og have tilbyder alle private brugere inspiration, rådgivning og bæredygtige løsninger mod alger, ukrudt og skadedyr i hjemmet og haven. Løsninger, der enten forebygger, skræmmer, fanger eller bekæmper. 

Søgefelt