Du er her

InsektFri Siltac Koncentrat

InsektFri Siltac Koncentrat

Bliv fri for skadedyr i planter
Virker hurtigt
Effektivt mod bladlopper, lus, spindemider, trips og andre insekter
Bekæmper skadedyrene fysisk
Anvend på planter, blomster, grøntsager, frugt og bær
Kan anvendes i økologiske haver
Få smukke roser fri for skadedyr

Sådan bliver du hurtigt fri for skadedyr i planter

Det er så skønt, når haven strutter med smukke blomster og køkkenhaven bugner med grøntsager. Knapt så skønt er det, når skadedyrene æder løs af herlighederne og suger krafterne ud af dine elskede planter.

Er dine roser eller grøntsager først angrebet af de glubske skadedyr, kan det gå hurtigt. Rigtig hurtigt. Hold derfor øje med dine planter løbende og grib ind med det samme, når du opdager et angreb.

Med InsektFri Siltac kan du nemt og hurtigt stoppe et skadedyrsangreb i roser, træer, grøntsager eller i buske. Skadedyrene dør indenfor ganske kort tid og ødelæggelserne er derfor minimale, hvis du behandler hurtigt.

Produktspecifikationer

Anvendelsesområde

InsektFri Siltac Koncentrat er til privat anvendelse mod visse skadegørere:

skaermbillede_2021-10-07_kl._14.53.18.png

InsektFri Siltac Koncentrat kan også anvendes i den økologiske have.

Varianter

InsektFri Siltac Koncentrat 100 ml.

Brugsanvisning

InsektFri Siltac Koncentrat virker hovedsagelig på levende bevægelige skadedyr og virker kun ved direkte kontakt.

Fyld sprøjtebeholderen med vand, afmål den rette mængde InsektFri og hæld derefter direkte i sprøjtebeholderen. Bland grundigt og sprøjt på tør afgrøde. Blandingen skal anvendes inden for 24 timer efter tilberedningen.

For at minimere risikoen for svidningsskader skal sprøjtningen foretages under forhold, hvor midlet kan tørre hurtigt på planterne, fx i løbet af dagen, når fugtigheden er lav. Hvis midlet ikke tørrer op inden for få timer, kan det beskadige blade på følsomme afgrøder (fx pærer, tomater, agurker og æbler). Sprøjt desuden ikke på blomstrende afgrøder, da kronblade kan blive beskadiget.

Ved kraftigt insektangreb kan det være nødvendigt at gentage behandlingen efter en uge.

Bemærk: I modsætningen til InsektFri Spruzit skal InsektFri Siltac Koncentrat helst bruges i direkte sol, hvor der er lav fugtighed. Anvendes ikke hvis der forventes regn inden for 5 timer.

Spørgsmål og svar

Hvornår på dagen er det bedst at anvende InsektFri Siltac?

InsektFri Siltac skal bruges i løbet af dagen, helst i direkte sol hvor der er lav fugtighed.

InsektFri Siltac skal bruges under forhold med lav fugtighed - kan jeg så bruge den i drivhuset?

Siltac bruges bl.a. af erhvervskunder i væksthuse og kan derfor godt bruges i drivhuse. Husk at sprøjte på tørre planter midt på dagen, hvor temperaturen er høj og den relative luftfugtighed lav. Hvis den relative luftfugtighed er mere end 65%, kan vokslaget på bladene blive beskadiget og det kan give svidninger på følsomme planter (fx agurker el. tomater).

Er InsektFri Siltac langtidsvirkende?

Nej. InsektFri Siltac danner et net over de ramte skadedyr, som immobiliseres og dør inden for kort tid. Det har derfor ikke nogen virkning på insekter, der opholder sig på planten efter sprøjtning.

Hvordan finder jeg ud af om en plante er angrebet af skadedyr?

Din have kan være angrebet af skadedyr, hvis planterne ikke vokser, bladene hænger og eventuelt er bidt i stykker, grenene visner eller hvis der er færre blomster end normalt. 

Søgefelt