Du er her

InsektFri Spruzit

InsektFri Spruzit

Bliv hurtigt fri for insekter i blomsterhaven og køkkenhaven
Effektivt mod insekter som bladlus, trips og mellus
Virker hurtigt
Mod insekter ude og inde
Kan anvendes i den spiselige og økolgiske have
Beskyt dine planter med insekt gift der indeholder naturligt forekommende aktivstof

Har du lus i planter udendørs eller skal du fjerne bladlus indendørs? Mariehønen spiser nogle af insekterne, men kan ikke spise alle. Med InsektFri bliver du nemt og hurtigt fri for insekter som bladlus, trips og mellus. Så kan du igen nyde din flotte have. 

"Jeg bruger InsektFri både mod lus i mine roser og mod insekter, der spiser af min køkkenhave. At insektFri indeholder pyrethrum er en fordel, fordi det hurtigt er nedbrudt" - Pia

Sådan bliver du fri for glubske insekter i din have

Blomsterne står i fuldt flor og pryder haven med et væld af farver, former og skønne dufte. Køkkenhaven bugner med sprød salat, kartofler og saftige grønne ærter. Det er virkelig dejligt at kunne gå ud i egen have og høste nye friske grøntsager, som man selv har dyrket.

Men hvad er nu det? På plantens stængel og flotte grønne blade kravler glubske insekter rundt. Bladlus, thrips, skjoldlus, bladbiller m.m. De ødelægger alt på deres vej, når de sultent spiser af blomsterne i haven og grøntsagerne i køkkenhaven.

Med InsektFri bliver du nemt og hurtigt fri for skadedyrene i både blomster- og køkkenhaven. 

Hvordan virker InsektFri som insekt gift?

InsektFri virker mod lus i planter udendørs, til at fjerne bladlus indendørs og mod mange andre insekter både inde og ude.

Aktivstoffet i InsektFri er pyrethrum, som er et naturligt forekommende aktivstof. Pyrethrum er et udtræk fra krysantemumblomsten Chrysanthemum Cinerariifolium og er en effektiv insekt gift. Det virker hurtigt og er hurtigt nedbrudt. Du kan læse mere om vores aktivstoffer her.

Produktspecifikationer

Anvendelsesområde

InsektFri Spruzit N koncentrat er til privat anvendelse mod visse skadegørere (bladlus, mellus, thrips, væksthusspindemider, skjoldlus, uldlus, bladbiller m.m.) i æbler, pærer, kirsebær, blommer, bær, gulerod, rødbede, knoldselleri, persillerod, pastinak, skorzonerrod,
peberrod, spinat, portulak og cikorie på friland, samt i prydplanter, salat, persille og urter i væksthus og på friland, samt tomat og aubergine i væksthus.

InsektFri Spruzit N klar til brug er til til privat anvendelse mod visse skadegørere (bladlus, mellus, thrips, væksthusspindemider, skjoldlus, uldlus, bladbiller m.m.) på prydplanter, salat, æbler og pærer.

InsektFri Spruzit N kan også anvendes i den økologiske have. Det er et ikke-økologisk produkt, der kan anvendes i økologisk jordbrugsproduktion efter retningslinjerne i rådsforordning nr. 834/2007.

Dosering og rækkeevne

InsektFri Spruzit N koncentrat: 5 flasker a 20 ml rækker totalt op til 165 m2.

InsektFri Spruzit N klar til brug: 1 liter rækker til ca. 40 m2.

 

Brugsanvisning

Opbland InsektFri Spruzit koncentrat med vand jf. doseringsanvisningen på emballagen. Sprøjt på skadevolderne og de plantedele hvor de findes – også på undersiden. Sprøjt så insekterne er grundigt dækket. Skadevolderne vil øjeblikkeligt ophøre med at gøre skade og dør i løbet af kort tid. Sprøjt tidligt om morgenen eller sent om aftenen. Undgå behandling i direkte solskin og/eller temperaturer over 25 grader. Der kan ikke forventes langtidsvirkning mod skadevoldere.

InsektFri Spruzit N klar til brug sprøjtes direkte på skadevolderne og de plantedele hvor de findes – også på undersiden, hvor de kan være godt skjult. Sprøjt, så insekterne er dækket, men undgå afdrypning fra plantedelene. Skadevolderne vil øjeblikkeligt ophøre med at gøre skade og dør i løbet af kort tid. Undgå behandling i direkte solskin.

Ved kraftigt insektangreb kan det være nødvendigt at gentage behandlingen efter en uge.

Indhold

Insektmiddel 364-5 (koncentrat) indeholder pyrethrin I+II 4,59 g/l (0,5% w/w) og rapsolie 825,3 g/l (83% w/w).

Insektmiddel 364-6 (klar til brug) indeholder pyrethrin (I+II) 0,0459 g/l (0,005% w/w) og rapsolie 8,25 g/l. (0,8% w/w).

Pyrethrin I+II (pyrethrum) er et udtræk af krysantemumblomsten blandet med rapsolie. 

Læs altid etiketten og oplysninger om produktet før anvendelse. Vær opmærksom på de advarselssætninger og advarselssymboler, der fremgår af etiketten.

Spørgsmål og svar

Hvornår på dagen er det bedst at anvende InsektFri?

Det bedste resultat opnås når der er flest insekter på planten. Sprøjt derfor tidligt om morgenen eller sent om aftenen. Undgå at sprøjte i direkte solskin.

Er InsektFri mod alle insekter?

InsektFri virker også mod nytteinsekter og derfor er InsektFri ikke foreneligt med biologisk bekæmpelse.

Hvor meget InsektFri skal der sprøjtes på?

Sigt efter insektet og sprøjt indtil insektet er dækket. Undgå, at InsektFri væsken løber af planten.

Er insektFri skadeligt for planterne?

Nej. InsektFri er ikke skadeligt for planterne. InsektFri er nedbrudt efter et døgn og der er derefter ikke rester af InsektFri på planten.

Er InsektFri langtidsvirkende?

Nej. Insekter der rammes med InsektFri dør øjeblikkeligt. Insekter der kommer senere, bliver ikke ramt. Sprøjt igen på de nye insekter.

Hvordan finder jeg ud af om en plante er angrebet af skadedyr?

Din have kan være angrebet af skadedyr, hvis planterne ikke vokser, bladene hænger og eventuelt er bidt i stykker, grenene visner eller hvis der er færre blomster end normalt. 

Søgefelt

Du kan også være interesseret i disse produkter