Nematoderne har været længe om at komme med posten, er de stadig gode?
Ja. Vores nematoder er hos dig inden for to-tre arbejdsdage. Går der længere tid, kan nematoder også sagtens klare det, medmindre temperaturen er ekstremt høj. Vi stopper salg af nematoder i de perioder, hvor temperaturen er for lav eller høj.
Er der en holdbarhedsdato?
Ja. Nematoder er levende dyr og har begrænset holdbarhed, se udløbsdatoen på pakken. Efter holdbarhedsdatoen mister nematoderne gradvist deres effektivitet.
Hvordan kan jeg bedst opbevare nematoderne?
Når du modtager pakken med nematoder, skal du stille dem et køligt sted. Stil dem f.eks. i køleskabet og sørg for at temperaturen er 4 til 8° C. Nematoderne er i live og aktive ved lave temperaturer, men de er mest aktive og dermed effektive, når temperaturen er højere.
Jeg har blandet nematoderne med vand, hvor længe kan de holde, inden jeg vander dem ud?
Når du har blandet nematoderne op med vand, skal du vande dem ud inden for 4 timer. Nematoder har brug for vand til at bevæge sig i jorden og undgå udtørring, men de kan ikke overleve i vand.
Hvor længe går der, inden nematoderne har bekæmpet gåsebillelarverne?
Lad nematoderne arbejde i de første par uger. Efter 3-4 uger kan du se døde mørkerøde gåsebillelarver. En levende gåsebillelarve har en hvid/gullig farve. Efter 6-8 uger er alle gåsebillelarver døde.
Jeg bestilte for mange nematoder, kan jeg overdosere?
Nej. Du kan ikke overdosere med nematoder.
Er nematoder mod gåsebillelarver skadelige for jordenbunden?
Nematoder findes naturligt i haven, ligesom andre insekter. De nematoder mod gåsebillelarver, som du bestiller fra ECOstyle, skader ikke jordbunden, planter eller andre dyr. Nematoderne lever kun af gåsebillelarver.
Hvad sker der, hvis min hund eller kat slikker på planterne/jorden?
Nematoderne skader ikke hund, kat og andre kæledyr.
Jeg har lige vandet med nematoder, kan jeg give græsplænen kalk og plænegødning nu?
Ja. Du kan sagtens give græsplænen ECOstyle AQUA-Kalk eller ECOstyle organisk gødning samtidig med nematoder. Andre typer af gødning, kan have et saltindhold, som påvirker nematoderne.
Jeg har brugt et kemisk bekæmpelsesmiddel, kan jeg bruge nematoder samtidig med?
Et kemisk bekæmpelsesmiddel kan påvirke nematoderne. Vi anbefaler derfor ikke at anvende et kemisk bekæmpelsesmiddel samtidig med nematoder.