Rosenstråleplet

Rosenstråleplet ses på rosernes blade som mørke pletter, der kan variere i størrelsen, men bliver op til et par cm i tværmål.

Først ses angrebet som små olivengrønne pletter, der med tiden bliver mørkere og mørkere og til sidst sorte. Pletterne vil med tiden smelte sammen og danne store mørke plamager.

Omkring pletterne bliver det angrebne blad gult. Derfor vil man også med tiden se, at det førhen grønne blad nu er farvet med store gule og sorte plamager.

Når bladene får dette udseende, begynder de hurtigt at falde af.

Rosenstråleplet angriber som regel sidst i juli måned. Det skyldes, at der på det tidspunkt af sommeren er meget nattedug. Svampesygdommen trives nemlig i et varmt og fugtigt miljø. Hvis det har været en våd og regnfuld sommer, kan man også risikere angreb tidligere på sæsonen.

Rosenstråleplet overvintrer primært i nedfaldne blade og sommetider på stænglen.

Svampesygdommen producerer 2-cellede ukønnet svampesporer (konidier). Sporerne spredes til nye blade i foråret med vind eller vand i form af blæst og regn.

Har bladene været fugtige i flere timer, kan sporerne begynde at spire. Rosenstråleplet-sporerne spirer på bladet ved at danne kimrør, der vokser ned gennem plantevævet på bladet. Kimrørene udvikler sig til hyfer, som er lange tynde og fine tråde, der bruges til at suge næring fra bladet. Samtidig danner den nyudviklede svamp sporehuse (acervuli), som hele tiden vil producere flere sporer (konidier), så længe vejret er fugtigt. Sporerne spredes igen med vind eller regn til nye uinficerede blade, de kan angribe.

Når bladene falder af i efteråret, overvintrer rosenstråleplet i det døde løvfald eller på stænglen. Her danner den flere sporer, som på ny kan angribe roserne, når foråret atter kommer.

Især rosens ældste og nederste blade bliver hårdt ramt og falder hurtigt af.